1. Redegør for psykologisk teori, der er relevant for problematikken i nedenstående bilag.I denne her case er problematikken angst. Han har slet ikke lyst til at lave dragen, men gør det fordi han har fået ordren. Og her kan man sige Michael er Laissez-faire lederen, som blot giver ordre og skaffer de nødvendige materialer for at de kan lave dragen. Her holder han samtidig afstand, og er passiv, og viser ingen interesse i om dragen overhovedet er som den skal være. Her kan man også bruge Freuds personlighedsmodel, og her passet D’et til ham, fordi han har denne her angst for Michael og vreden, og ved at der måske kan ske noget der ikke er så godt, men han vælger at fortrænge sine følelser.
2. Anvend din viden på bilaget (Kilde: Martha Christensen: Bænken og andre noveller, 1970.
3. Diskuter om historien kan tolkes ud fra din øvrige psykologiske viden.
Denne her case kan man også bruge gruppetyperne. I denne her historie kan man bruge ”egen gruppe” fordi han har denne her loyalitet til Michael, selvom han er bange for ham. Som en konsekvens af denne identifikation indadtil i gruppen kan der opstå en afgrænsning udadtil og en markering af forskelle i forhold til andre grupper, som kan kaldes fremmedgrupper, her er der tale om dragen han skal lave. Forskellen her er at der kan opstå en konflikt og som han nævner i historien ” Skønt jeg ikke kunne forestille mig hvilke, det forekom mig, at vi havde været igennem alle de onde lege og eksperimenter, der fandtes. Men jeg vidste, at der ville ske noget - det med dragen var kun et påskud. Eller en indledning” her udtrykker han hans vrede, og samtidig hans angst. Her kan vi igen sætte ham ind i Freuds personlighedsmodel, men denne gang med jeg’et, det før bevidste, fordi han jo ikke har lyst til at lave denne her drage, men ved at det er noget han skal.
Det er gratis at oprette en konto