Renæssancen: periodisering, kultur og opdagelsesrejser

Det er svært at bestemme, fordi der er brud og kontinuitet.

Periodiseringsprincipper:

Klassisk periodisering. Forhistorisk tid og historisk tid. Hvad kendetegnede de redskaber, man opfandt eller brugte. (Stenalder, Bronzealder og Jernalder).

Begivenhedsperiodisering. Centrale begivenheder som finder sted, som vi kan periodisere efter. (Vikingetiden, Korstogene, Reformationen, Enevældens tidsalder, Industrialiseringen.

Materialistisk periodisering. Samfundstyper eller strukturelle træk. (Slavesamfund, feudalsamfund, kapitalisme).

Postmoderne periodisering. Vi inddeler tiden i gode, runde og lige tal. Vi unggår derfor at lave forkerte periodiseringer.

Hvorfor var der fremgang i Europas byer efter 1450?

= Krisetiden ebbede ud. Folk var fulde af gå på mod og troen på en bedre fremtid med en ”genfødsel”. Der brev skabt en grobund for en ny økonomisk vækst med urbanisering og stor efterspørgsel på håndværksprodukter. Kongemagten blev også styrket, og nye tanker om mennesket og verden blev født. De forskellige konger begynder at favoriserer de rige folk i byerne.

Hvad var baggrunden for de Norditalienske byers betydning?

= Korstogene. Købmænd fra Venedig, Genova og Pisa havde sørget for transport og udrustning af korstogshærene. Det gav de Norditalienske byer store indtægter og kontrol over handlen i Mellemøsten og Asien. Det var derfor, at de Norditalienske byer var dominerende i økonomi og handel.

Medici familien køber bystaten Firenze, og de opfinder det banksystem vi har i dag.