Brancheanalyse af dagligvarebranchen

Denne Opgave indeholder en Branche-analyse af dagligvarebranchen. I opgaven bliver Porters five forces brugt. Hvad er porters five forces. Porters five forces er en analyse af de forskellige konkurrenceforhold i en bestemt branche. I følge porter påvirkes konkurrencesituationen af profitabiliteten. Grundprincippet er egentligt at jo stærkere konkurrencen er, desto mindre er profitten. Indenfor porters five forces er der fem konkurrencekræfter hvilket er følgende -

rivalisering mellem direkte konkurrenter

kundernes forhandlingsmagt

leverandørens forhandlingsmagt

truslen for nye konkurrenter

trussel om substitution(udskiftning)

Konkurrenter i branchen

Indenfor daglivarebranchen er der mange aktører, der er med til at gøre det til en af de klart største brancher der findes. En af de klart største aktører i branchen er Salling Group A/S. de har næsten 30000 ansatte rundt i Danmark og havde en omsætning på 59.410.000(i 1000kr) i 2019. efterfulgt af Salling Group er COOP med næsten 1/3 ansatte, udover det, et godt stykke mindre i omsætningen. Der er 18 konkurrenter i branchen, hvor COOP og Salling Group er dem der sidder øverst på tronen i branchen uden tvivl. Daglivarebranchen med 18 konkurrenter udgør et oligopol marked. En markedsleder er den virksomhed som sidder på den største del af markedet, derfor vil den virksomhed oftest også blive set som den dominerende virksomhed. Markedslederen er også tit den der er bedst til at introducere nye produkter og er bedst med prissætningen. Markedslederen i branchen er Salling Group fordi de har den største markedsandel. En markedsudfordres formål er i største grad at tage markedslederens plads på markedet. Deres mål er ikke kun at tage markedslederens markedsandele, men også andre virksomheders, så længe at de når i top er de i mål. Markedsudfordreren er COOP, da de prøver at komme op og indhente Salling Group. Der er også andre men den der er klart bedst kvalificeret til det er COOP. En markedsfølgers ønske er ligesom markedsledernes, de vil nemlig gerne beholde den plads de har i branchen. De benytter sig ikke af offensive angrebs metoder som markedsudfordreren højsetsandsynligt ville have brugt, de er imod sætning en del mere defensive så de ikke kommer i konkurrenternes søgelys. Typisk vil markedsfølgeren være en målsætning for markedsudfordrerens angreb, hvilket resultere i at markedsfølgeren skal være god til at producere produkter i bedre kvalitet, men med mindre omkostninger, så de hvert ifald har en lille chance for overlevelse i branchen. Markedsfølgeren er Super-Brugsen, det er en virksomhed som har næsten alt det man kan få ved markedslederen, dog er det for en billigere pris. På den måde undgår de konfrontation med markedslederen, de har også haft den samme markedsandel på omkring 10% i en årrække. Det viser at de også gerne vil beholde den position de er i. Lidl er også et eksempel på en markeds niche, de har valgt at tage fat i bake-off konceptet, hvor man kan få meget billigt kage i glasmontrer, i stedet for at købe dyre kager og brød ved andre steder. Det er en måde at forbedre ens oplevelseschance. De har også en meget smal målgruppe, men loyal som altid handler hos dem, fx pensioneret eller i tilfældet i Viborg, indvandre. Hvis man kigger på konkurrenterne i branchen, kan man se at der er en intern konkurrence om at få fat i kunderne, da branchen har et meget bredt segment og ikke vildt mange aktører, så derfor kæmper de forskellige aktører stort set om de samme kunder. Grundet at mange af aktørerne har online aviser m.m. bliver der også mere konkurrence i branchen, fordi at de fleste kunder kan uden at flytte sig sammenligne de forskellige udbydere og markedet og finde ud af hvor prisen er bedst og hvor man kan få det de søger.