Den danske velfærdsstat: udvikling og fremtidsperspektiver

1: Kort gøre rede for den danske velfærdsstat og dens udviklingI Danmark har vi den universelle velfærdsmodel, også kaldet den skandinaviske model, som er bygget på en socialistisk tankegang og en såkaldt blandingsøkonomi mellem den socialistiske planøkonomi, hvor staten styrer udbuddet af varer og den liberalistiske markedsøkonomi. Modellen er er karakteriseret ved at staten, i modsætning til den residuale, spiller en stor rolle i fordelingen af goderne. Staten er derfor i høj grad involveret i finansieringen og organiseringen af velfærdsydelserne, hvorimod markedet kun har lille betydning, hvilket kan skyldes at over halvdelen af vores samlede produktion, går over de offentlige kasser. Den universelle model forsøger at sikre lighed ved at folk med en høj indkomst, betaler mere i skat, end folk med lavere indkomst. Derudover sikres alle personer, uafhængigt af arbejdsmarkedstilknytning, en indkomst. I denne model er den sociale sikring en individuel rettighed. Da modellen er bygget på en høj skatteindkomst, kræver det en stor politisk enighed, hvilket de skandinaviske lande særdeles er præget af. Det siges at velfærdsstaten opstod omkring Kanslergadeforliget i 1933, hvor der blev indført en socialreform. Socialreformen var en omfattende systematisering og ændring af den hidtil gældende sociale lovgivning. Desuden er der tale om at starten af 60’erne og 70’erne, har haft stor indflydelse på velfærdsstaten, på grund af store udbygninger af bl.a. uddannelser og velfærdsordninger, er starten på velfærdsstaten. Går man langt tilbage tiden, kan man også se en start på velfærdsstaten i slutningen af 1800-tallet, hvor der blev etablerede fattighjælp og alderdomsunderstøttelse.