Analyse af 'Konkurrenceskolen skaber 12-tals-junkier'

Flere og flere unge skoleelever oplever en høj grad for skole stress med en lang række karakterræs indover. Hvorfor bliver der skabt så mange 12-tals-junkier? Det skyldes blandt andet at Danmarks befolkning har en generel holdning til, at hvis ikke et 12-tal bliver hevet hjem, så er man ikke god nok. Det bedste er kun godt nok og det skabet angst, frygt og mavekneb dagligt. I artiklen ”Konkurrenceskolen skaber 12-tals-junkier” fortæller journalisten Tarek Omar om hvordan unge reagerer på denne form for skole stress samt voldsomme karakterræs og forventningspres som gymnasier nu om dage lægger på de unge gymnasieelever. Hvis man udfra denne artikel skal analysere Ciceros pentagram, finder man ud af, at Afsenderen er Tarek Omar, som er journalist på Politiken. Modtageren er i den yngre målgruppe af Politikens læsere da emnet om at voldsomt karakterræs skaber angst og stress blandt unge, er noget mange unge kan relatere til. Tarek Omar har sat fokus på den situation mange unge står i under eksamens- og karakter stress, da det er en situation mange unge står i. Sproget i artiklen vil vi komme nærmere ind på i resten af vores analyse. Artiklen er udgivet den 14. november 2014 og er fra Politiken. Tarek Omar gør i denne artikel meget brug af sammensatte ord. Allerede i overskriften kan man se to forskellige eksempler. Konkurrenceskolen er et ord der giver læseren et billede af at det at gå i skole for unge, er en konkurrence hvor de kæmper for overlevelse. Et andet eksempel på neologisme, en ny ordordsammensætning, er 12-tals-junkier. 12-tals-junkier refererer til de unge ambitiøse der stræber efter de eftertragtede 12-taller. På bekostning af denne konkurrence skaber det en form for stress og angst blandt de unge som de med tiden udvikler på i den forkerte retning så mange til slut vil ende med en psykisk overlast på at nå det utilstrækkelige i form af denne konkurrence ser man en form for erkendelses fix. Som det også læses i overskriften refererer “12-tals-junkier” til det erkendelsesfix det giver at få 12. Når man snakker om positivt og negativt ladede ord i artiklen, er der tydeligvis blevet brugt mange flere negativt end positivt ladede ord. Det har Forfatteren gjort for at vise at det faktisk er et stort problem for unge gymnasieelever. et eksempel på de negativt ladede ord er: Angst, stress, ensomhed, konkurrence, karakterræs, forventningspres og utilstrækkelighed. Der bliver i artiklen også brugt mange konkrete ord, da man med det samme skaber sig et billede af hvad forfatteren vil have os til at se.