Et russisk militærfly er natten til tirsdag forsvundet over Middelhavet. 14 soldater var om bord
Af: David Attardo
Det russiske forsvarsministerium meldte natten til tirsdag ud, at de havde mistet kontakten til et af deres militærfly over Middelhavet. Pludselig blev forbindelsen bare afbrudt.
Det skriver flere internationale medier heriblandt The Guardian.
Flyet havde fløjet i nærheden af Hmeimim-luftbasen i Syrien, da myndighederne ikke længere kunne få fat i besætningen.
- Vi har mistet forbindelsen til vores fly cirka 35 kilometer fra den syriske kyst. Det er uvist, hvad der er sket, men en undersøgelse er på vej, lyder det fra det russiske forsvarsministerium.
Der er stadig intet spor af flyet, men amerikanerne mener at have svaret på, hvad der er sket.
Kystbyen Latakia blev mandag aften dansk tid udsat for et missilangreb, og amerikanerne mener, at det syriske forsvar har skudt det russiske militærfly ned ved en fejl, mens de forsøgte at afværge israelske missiler, der var rettet mod Latakia.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/militaerfly-sporloest-forsvundet-over-middelhavet/7311222
Russisk militærfly forsvundet
Afsender: David Attardo
Modtager: Læser af Ekstrabladet