Jeg har valgt at lave en analyse af novellen ”Lige i vandkanten”. Den er skrevet af Claire Keegan og er oprindeligt en del af Keegans novellesamling Antarctica udgivet i 1999. Efterfølgende er novellen blevet en del af novellesamlingen ”Fødselsdagshistorier” fra 2013 af Haruki Murakami. I denne opgave vil jeg komme ind på genretræk, fortællersynsvinklen, kompositionen, tiden, miljøet, persongallariet, titlen, temaer og perspektiveringer.
Som det er typisk ved novellegenren, er historien kort og starter in media res uden nogen introduktion. Fortællingen er kronologisk og foregår over en enkel aften, dog med flashbacks hvor vi hører om bedstemoren. Fortælleren er 3.person delvis alvidende. Hovedpersonen betegnes som ”han”, fortælleren kender hovedpersonens tanker og følelser. De øvrige personer i historien er kun beskrevet via deres handlinger og tale.
Årstallet er ikke nævnt direkte, men vi hører om ”ham Clinton” der stiller op som præsident. Bill Clinton blev præsident i 1993, så perioden er start 1990’erne. Altså ca. 30 år siden nu.
Historien foregår hjemme hos hovedpersonens mor og hendes nye mand ”millionæren” det er en penthouse lejlighed lige ud til stranden, derudover spiser de på en dyr fiskerestaurant.
Novellen starter med at hovedpersonen står på altanen og kigger ud over stranden og havet. Han er på besøg hos sin mor og stedfar, i dag skal de fejre hans 19-års fødselsdag. Han er utryg ved situationen og føler sig ikke tilpas i lejligheden. Han ærgrer sig over at han ikke bare er hjemme i Cambridge og slapper af med t-shirt på og en øl i hånden. Han hører moren og stedfaren skændes ”jeg advarer dig Richard, lad det ligge” der er noget moren prøver at undgå der bliver talt om. Hovedpersonen tænker meget på sin afdøde bedstemor som han holdt meget af. Han boede hos hende under forældrenes skilsmisse, og de var tætte. Der er flere steder i teksten hentydninger til at hovedpersonen er homoseksuel. Moren kalder ham ”ballets dronning”, stedfaren kommer hele tiden med dumme og sarkastiske bemærkninger om homoseksuelle og ”bøsserøve”, hånlige bemærkninger om hvorfor han aldrig har en sød pige med hjem og til sidst hvor hovedpersonen tænker på de unge mænd i Cambridge. Det er derfor han ikke føler sig godt tilpas i hjemmet, den tydelige mangel på accept og respekt fra stedfaren. Hovedpersonen beskrives som en kærlig og sød dreng. Kys og kram til moren, det at han overhovedet deltager ved sådan en familiesammenkomst selvom han ikke har lyst, viser at han gerne vil have at de har det godt sammen. Han tænker også kærligt på sin bedstemor, og passer særlig godt på de manchetknapper hun forærede ham inden hun døde. Han studerer på Harvard og er den bedste i sin klasse, han bliver genert når moren stolt praler af ham, og det viser at han er ydmyg. Han bliver irriteret når stedfaren kalder ham ”Harvard” i stedet for han rigtige navn, han vil anderkendes for HVEM han er, og ikke for hvor han går i skole eller hvor dygtig han er til det. Af det ydre beskrives han som ”hans hvide skjorte ser fantastisk ud mod den solbrændte hud” Desuden er han i god form, han svømmer 1 km ud til revlen, og tilbage igen, hver eftermiddag.
Det er gratis at oprette en konto