Måske har du oplevet skippe morgenradioen og heller høre din yngling sang, for et nyt album som lige er blevet udgivet. Gå lidt for hurtigt væk for en artikel fordi du syntes den var for lang, indviklet, kedeligt eller meget negativt på en lørdag morgen. Men dette leder til det omdiskuteret spørgsmål hvorfor skippede du igen nyhederne? Måske fordi lørdag morgen burde være hyggeligt med weekend, morgenbrød og wienerbrød. Derfor skippede du lige nyhederne i dag da du ikke magter igen og høre om krig, ødelæggelse, klima og sygdom for tusinde gang. Nogle ser dette som nyhedsundvigerne som med vilje undviger nyhederne for deres eget bedste. Nyhederne for denne befolkning til at føle sig dårlig og utilpas mener Nanna Holt. Befolkningen skal være en del af kernejournalistikken for at netop nyhedsundvigerne begynder læse diverse nyheder igen. Lisbeth Knudsen mener derimod at de nyhedstrætte skal håndteres af nyhedsmedierne. Hun mener der findes store konsekvenser og dette skal tages seriøs. Så det store spørgsmål er hvilke konsekvenser, ligger der bag nyhedstræthed blandt den danske befolkning? Og hvilke ændringerne kan der tages i brug for at danskerne begynder læse nyheder igen?
”Når nyhedsmedier på den måde forværrer mistrivslen hos de nye generationer, er det svært at argumentere for, at nyhedsundvigerne skal se, høre og læse mere af det, der gør dem dårlige” (S.1 L.11-13) sådan lyder der for Nanna Holt som er forhenværende redaktør og journalist på TV2Lorry. Ordet nyhedsundvigerne bruger Nanna Holt til at beskrive de unge som undgår de depressive nyhedsmedierne. Nyhedsundvigerne er altså de unge som klikker væk for nyhederne for ikke at læse noget der går dem dårlig, de unge som mener de dårlige nyheder præger nyhedsbilledet. Nanna Holts debatindlæg Det er et sundt tegn, når hver femte dansker slukker for nyhederne, er skrevet på baggrund af Lisbeth Knudsens artikel i Alting.dk Det er et farligt tegn, når hver femte dansker slukker for nyhederne. Lisbeth Knudsen bruger ikke begrebet nyhedsundvigerne men fokusere på de nyhedstrætte danskere. Artiklen understreger igennem undersøgelse årsagerne til nyhedstræthed. Den tager blandt andet udgangspunkt i undersøgelsen fra Reuters Institute Digital News Report for 2022, og deres seks af de typiske hovedårsager til at danskere klikker væk for nyhederne. Artiklen udtrykker nødvendigheden af at få de nyhedstrætte til at læse nyheder igen. Artiklen kommer med belæg ud fra de seks hovedpåstande, og ud for dem hvordan man kan man håndtere nyhedstrætheden breder sig. Lisbeth Knudsen skriver om en overordnet bekymring for, hvilken påvirkning nyhedstrætheden kan have på fremtidens demokrati og debat i samfundet.
Det er gratis at oprette en konto