Jeg holder mig brat for munden, tårerne strømmer stadig ned af mine kinder. Klokken er snart 3 om natten, men jeg kan høre det pusle uden for døren. Måske har [NAVN C] haft et mareridt?
Det bliver langsomt stille igen, og jeg kan høre kradsen på min dør.
“Slap af det er bare Molly” siger jeg til mig selv, indtil jeg samler modet til at åbne døren for hende. Min hvide kat trasker ind på mit værelse og hopper op på min seng og lægger sig ind til mig. Hun spinder, når jeg stryger hende.
“Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var dig. Molly” hvisker jeg til hende. Jeg lægger mig ned i sengen igen og tager min telefon frem. Og der er han. Der står han. Holder om mig. Eller billedet af ham, der holder om mig. Min baggrund. Mit yndlingsbillede af os. Vi havde ikke været sammen i særlig lang tid, da det blev taget. Kun 3 måneder på det tidspunkt. Det føltes som længere tid siden end det egentlig er. 2 år er vel også meget, men ikke mere. Og ikke flere billeder af os sammen. Ikke mere.
Som små regndråber, der langsomt rammer jorden efter skyerne, har dækket for solen en hel dag, pibler mine tårer frem igen. Og langsomt udvikler regndråberne sig til et skybrud. Endnu en søvnløs nat siden det skete.
Det er gratis at oprette en konto