Højer Design Efterskole 550300 Prøve/Eksamen: FSA Dato: 14-05-2008 Elevens navn: Theresa Torp Elev nr.: 67 Ark nr.:1 Fag: Dansk Klasse: 9.A Ark i alt:
Skumring
Den unge pige lagde bogen fra sig og skuttede sig over handlingen. Det var egentlig ikke fordi den var specielt opmærksomhedsvækkende og hun plejede at elske gys og uhygge. Men lige netop denne bog fik hende til at krumme tær. Der var noget virkeligt over den. Alle omgivelser og tanker kunne på en eller anden skummel måde perspektiveres til hendes eget liv. Hun drak en tår af hendes efterhånden lunkne øl og træk gardinet lidt til side. Det var ved at blive tusmørke og dunkle skygger tegnede sig rundt om det lille boligkompleks, som hun få dage tilbage havde bosat sig i, da hun blev smidt på gaden af hendes forældre. Om en times tid ville hendes lille hjem ose af liv og glade mennesker, som kom for at indvie den nye lejlighed med hende. De første par dage i den nye bolig forløb sig egentlig glimrende, bortset fra manglende søvn. Hun hørte lyde overalt og tillod ikke sig selv at falde i søvn før langt over midnat. Indtil videre havde hun trøstet sig selv med at lydende skyldtes manglende isolation i vækkende, men et par timer forinden snakkede hun med en nabo som satte hende i anden overbevisning da alt en måned forinden var blevet isoleret. Ikke at hun troede på ånder og alt det der, men hun havde en fornemmelse af at hun ikke var alene om natten. Hendes lejlighed lå øverst i boligblokken, men det kunne jo ikke udelukkes at en eller anden form for hjemløs havde bosat sig på loftet over hende. Dét måtte være forklaringen. Der havde engang været en indgang til loftet fra hendes stue, men den var nu sømmet til. Det ringede på døren for første gang og en halv time senere var alle hendes venner inklusiv hendes nye naboer ankommet. Det var sensommer, men den aften stormede og regnede det uden ende. Et par af hendes venner og naboerne blev derfor hos hende i lejligheden, da de andre vågede sig ud i vejret for at tage hjem. Igen måtte hun fange sig selv i at relatere til bogen, da hun lænende op ad vindueskarmen kiggede ud på uvejret. Det gav et sæt i hende da hun mærkede en hånd på hendes skulder. "Slap af Nadia," smilede Alexander, hendes kæreste. "Har du mere drikkelse? Det ser ikke ud som om vi kan komme hjem i nat." Lige som ordene slap ud af hans mund, gik der en bølge af lyde gennem hele bygningen, og alt lys var væk. Hånd i hånd med Alex bevægede hun sig ved hjælp af mobillys over til naboens dør på den anden side af gangen. Her fik de at vide, at kun pedellen kunne slå relæet til igen, så de måtte bare vente. De gik tilbage for at viderebringe oplysningen til veninderne, som de havde efterladt i lejligheden. Men de kom tilbage til en tom lejlighed. "Alex," hviskede hun. "Jeg kan ikke lide det her." Han lagde en beskyttende arm omkring hende. "Rolig, lad os nu ikke blive paranoide." Famlende i mørket satte de sig ind i sofaen. Ingenting kunne som Alexanders kys få hende til at falde til ro. Hun puttede sig op ad ham og faldt snart i søvn. Lyden af et meget desperat skrig ovenfra fik hende til at vågne med et sæt. Nu var det altså ikke bare hendes hallucinationer. Alexander var væk, og mest af alt havde hun lyst til bare at gemme sig under sofaen. Nu hørte hun stemmer oppe fra loftet der kaldte efter hende. Om hun var ved at blive sindssyg, vidste hun ikke. Hun var psykisk en meget svag person, og der skulle ikke meget til for, at hun fik tvangstanker. Nu
Det er gratis at oprette en konto