Skumringen

Nicole sad ude på terrassen og kiggede fortabt på den rødglødende sol, der langsomt bevægede sig ned over horisonten.

Hun kunne høre sine forældre skændes inde fra dagligstuen. Nicole sukkede. Hun var vant til det. De var ligeglade med om Nicole hørte det eller ej.

De skændtes altid om et eller andet dumt. Som f.eks.: Faderen kom altid for sent hjem, eller moderen der altid ringede til ham, fordi hun mistænkte ham for at være utro. Det var altid det samme.

Nicole tændte en smøg og lagde benene over kors. Nu måtte de snart være færdige. Hun gad det snart ikke mere, evig og altid skulle hun hører på dem og deres skænderier. Pludselig kunne man høre et glas blive smadret. Hun rejste sig op for hun var urolig for at nogen var kommet til skade, hun tog et hvæs af sin cigaret, og bagefter vippede hun asken af.

Det var tydeligt, at moderen græd. Hun hulkede, som var hun blevet pisket. Havedøren blev åbnet og faderen kom ud med bilnøglerne i den ene hånd og en kuffert i den anden.

Nicole mærkede et sug i maven og tårerne pressede på, men hun tog sig sammen og besluttede sig for, at være så kold som overhovedet muligt. "Forlader du os?" spurgte Nicole og prøvede at få sin stemme til at virke så ligeglad som muligt, selvom at hendes underlæbe rystede lidt. Faderen nikkede uden et ord, og satte sig ind i bilen. Han startede den, og kørte sin vej.