Skumringen

Yulia tog fat i gardinet, og hev det en smule til siden, så hun lige akkurat kunne se, hvad der foregik nede på gaden. Det var endnu en af de panserfarvede biler. ”vognene”. Det var det, de blev kaldt. Hvorfra vidste hun ikke. Hun kunne ikke engang huske, hvornår det blev sagt første gang og af hvem, men at det hed ”vognene”, var lige så sikkert, som våbnenes magt i Skumringen. Pludselig kom to mænd til syne, de var 2 ansatte”, de bar på noget. Selvom hun ikke kunne se, hvad det var, var hun ikke et sekund i tvivl om, at det var et lig. En eller anden mand, havde været dum nok til at bevæge sig ud på en så lys sommernat. De to mænd, der bar liget, havde hele uniformen på. Skudsikre veste, hjelme, handsker, bukser og sko, hvis de bare havde glemt én af disse ting, kunne det have medført deres død.

Skumringen. Det var det, dette kvarter blev kaldt. Hun havde altid boet der, hun blev født i den nøjagtig samme lejlighed, som hun sad i. Hun kunne endda pege hen på den plet på gulvet, hvor hun for første gang i sit liv havde trukket vejret. Dengang havde hendes forældre levet, men da hun næsten var fyldt 13, blev de skamskudt i nattens mulm og mørke. Lige henne på den anden side af gaden. De havde ikke været forsigtige nok, da de skulle ud efter mad. Det havde været nat, en sommernat, lige så varm og lys, som den nat hun nu kiggede ud på. Hun havde sovet, og skuddene fra maskinpistolen, havde ikke vækket hende. Men da hun vågnede om morgenen, havde hun trukket gardinet en smule til side, og kigget ud på gaden. Der havde de ligget, hendes forældre. Den ene mere uigenkendelig end den anden. Hun havde ikke grædt, selvom hun havde ønsket så inderligt, at der bare ville komme én eneste tåre til ære for hendes forældre, men hendes øjne forblev tørre. Hun havde ellers grædt i flere dage, da hun som ganske lille havde fundet hendes egen lille mus død i den papkasse, som skulle forestille dens bur. Da havde hun været utrøstelig, og hendes forældre havde været så urolige for, om hendes hyl ville koste dem livet, men det gjorde de ikke, i hvert fald ikke den dag.