Det er midt i december. Jeg var lige fyldt 22 år i november. Jeg skulle til Stockholm, for at besøge min syge oldemor. Jeg havde en lang sort kjole på, da vi skulle til fin middag om aftnen. Vi fik sandwich med tun, og en lille flaske vand i flyet. Lige pludselig hører vi piloten kalde over radioen, han siger tag jeres seler på øjeblikkeligt, vi bliver nød til at lave en nødlanding. Radioen begynder at sige mærkelige lyde, det vækker tanker hos mange af os der sidder i flyet. Der sidder en lille pige ved siden af mig, hun skulle hen og besøge sine fætre og kusiner. Hun sidder med tårer i øjnene, og kigger op på mig og spørger om det er rigtig alvorlig, hendes gråd rammer en lige i hjertet. Jeg kigger ned på hende og siger, nej jeg er sikker på at det hele nok er under kontrol. Hun kigger på mig og smiler. Jeg vender mig rundt og kigger ud over resten af folket i flyet. Familier sidder med deres små spædbørn, og synger en sang for dem, da de ikke ved om det bliver den sidste. Jeg kigger ud af vinduet, jeg ser vi flyver tættere og tættere på en stor skov. Den lille pige tager fat i min hånd og spørger om det er okay at hun er bange. Jeg kigger igen ned på hende og siger at det er helt okay at være bange, da jeg er sikker på at alle andre her i flyet er lige så bange som hun er. Hun ligger sig ind mod min krop, jeg tager armen om hende og giver
Det er gratis at oprette en konto