Ved siden af katolicismen troede middelaldermennesket på magi, elvere, alfer, ånder osv. F.eks. kunne dårlig høst, sygdom, barnløshed eller husdyrs dødsfald ofte forklares med ånder eller magi. Hver å havde sin alf og hver bakke sin trold – Også gode ånder, man kunne søge hjælp hos.
Kirken forsøgte aktivt at bekæmpe dette, og alt ved siden af den kirkelige lære, blev anset som værende tilhørende djævlen. Kirken forsøgte at lade helgener og djævlen overtage denne overtros plads i middelaldermenneskets forestillingsverden.
Kætteri:
Hvor overtro handler om at tro på at der eksisterer noget mere ved siden af den katolske tro, så er kætteri når man tror på at den katolske tro er forkert. F.eks. at brødet ikke bliver til Jesu legeme under nadveren.
Kætteri bliver et alvorligt problem for den katolske kirke ca. 1000-1300, hvor der opstår en række trosretninger specielt i syd Frankrig og midt Europa. Den mest kendte er Katarerne.
Middelalderens forestillingsverden:
Den augustinske tankegang:
Lykkens hjul:
Helgendyrkelse:
Verden er i konstant kamp mellem godt og ondt (Gud og Djævelen).
Enten er man en del af Guds rige eller også gør man Djævelens værk.
Lykken er omskiftelig. Den der har været oppe vil komme ned.
Livet på jorden var kort og af mindre betydning. Det evige liv foregår i himlen.
Det er gratis at oprette en konto