Kære dagbog, i dag har været min første dag i skole. Vi er kort blevet introduceret for de fem første kapitler i vores lærebog. Vi har lært at en virksomhed eller et start-up firma opstår på baggrund af en god ide. Den ide bliver så udviklet til et produkt eller ydelse som er kernen i virksomheden, hvortil det er vigtigt at skabe kunderelationer, værdi for kunden og vise man er konkurrencedygtig. Vi lærte at man imidlertid indirekte kan forsøge at inderkredse hvem den succesfulde iværksætter er, hvortil der er opstillet fire iværksættertyper: Den vækstpotentiale-, projektorienterende-, livsstils- og traditionelle iværksætter. Derudover lærte vi om begreberne iværksætteri og innovation. Vi lærte også om de fire virksomhedstyper, nemlig produktion-, handel- og service- og blandede virksomheder og de to forskellige ejerfomer, nemlig enkeltmandsvirksomhed og interessentskab. Man kan også oprette sig som et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S), men hertil gælder nogle andre regler. Vi lærte også om det grundlæggende økonomiske kredsløb der viser at virksomhedens økonomi er et resultat af samspillet med omgivelserne. Derudover består virksomhedens grundlæggende økonomi af en resultatopgørelse og balance, som mindst en gang om året skal udarbejdes. En resultatopgørelse viser indtægter, omkostninger og resultat, altså om virksomheden har haft over- eller underskud. Balancen viser virksomhedens aktiver og passiver. Aktiverne viser hvordan ejernes og långivernes kapital bliver anvendt, altså virksomhedens værdier (pengebinding). Kapitalen til at skaffe aktiver kan skaffes hos ejerne (egenkapital) eller hos långiveren (gæld). Passiverne viser hvor virksomheden har skaffet sin kapital, altså viser virksomhedens finansiering, som stammer fra ejere og evt. lånegivere. En balance skal altid balancere, dvs., at summen af aktiver og passiver skal være det samme. Når resultatet før renter er fundet, trækkes renteomkostningerne, resten tilfalder ejerne.
Det er gratis at oprette en konto