Skipperen, Sofie og galionsfigurens øjne

(og..) valgte at opsøge en læge, men dog sagde han ”Kære frue, jeg ved nu ikke hvad der er galt. Dine øjne ser så klare som de altid har gjort ” Og den unge skippermadam måtte forlade derfra med tungt hjerte. Mens dagene gik, blev hendes syn kun værre, men ingen hjælp kunne hun finde, og da hun endeligt havde været hele byen igennem, gav hun op ”åh, hvad mon jeg har gjort for at fortjene dette. Nu hele byen jeg har været igennem, men intet svar jeg har fået.” sagde den unge smukke skippermadam. ”mit syn er kun blevet