Hvilken fortællerstemme (fortællertype) er der i bogen? Hvad betyder dette greb for fortællingen?
Fortælleren er en jeg fortæller, og det betyder at fortællingen virker meget personlig. Vi ser altså verdenen gennem fortællerens synspunkt, ikke andres.
Man lærer hans synspunkter at kende, og forholder os derfor til de andre karakterer i bogen, som han forholder sig til dem.
Overtro/ritualer – hvordan kommer de til udtryk?
Vi ser ting som overtro og ritualer både gennem Jeppes baksketballtræning og gennem Cecilies håndtering af hendes uundgåelige død.
Jeppe bruger meget af sin tid på basketball, og han har flere gange brugt den til at dulme sine smerter ift. sociale problemer eller situationer der bare skulle overstås.
Han spillede basket, da hans forældre skulle skilles og dulmede på den måde dette problem indtil, det ikke længere var aktuelt. Dette gjorde han også, dengang hans fars firma gik nedenom og hjem, og da hans far fik en blodprop.
Hans naturlige instinkt, da Cecilie bliver syg, er derfor at han gennem basketball, med hende på sidelinjen, kan dulme både hans sorg og hendes smerte, og måske endda helbrede hende på denne måde. Han tror, at hvis han får bolden i målet 100 gange efter hinanden, at Cecilie vil være rask. Dette er overtro. Eks. side 112, hvor han med basket scores vægter hendes overlevelse.
Det er gratis at oprette en konto