Aktiv arbejdsmarkedspolitik og danskernes klimaholdninger

Figur 1. Sammenhængen mellem aktiv arbejdsmarkedspolitik og nedadgående social mobilitet.

Figur 1 viser, at sammenhængen mellem aktiv arbejdsmarkedspolitik og nedadgående social mobilitet er negativ, da a-værdien er mindre end 0. Ud fra tendenslinjens ligning i figur 1 kan vi se, at hældningskoefficienten er -11,9. Hældningskoefficienten fortæller os også, at når andelen af BNP der anvendes på aktiv arbejdsmarkedspolitik, stiger med 1 procentpoint, så falder andelen af arbejdsstyrken, der har oplevet nedadgående social mobilitet, ifølge regressionen med 11,9 procentpoint.

I figur 1 kan vi se, at aktiv arbejdsmarkedspolitik er den uafhængige variabel, mens nedgående social mobilitet er den afhængige variabel. Vi kan aflæse, at R2-værdien er 0,5211. Det betyder, at variationen i andelen af BNP der bruges på aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan forklare 52,11 procent af variationen i andelen af arbejdsstyrken, der har oplevet nedadgående social mobilitet. 52 procent er en forholdsvis høj forklaringsgrad.

Vi kan se, at spredningen i figur 1 viser, at nogle af punkterne i dette tilfælde er nogenlunde jævnt placeret omkring tendenslinje. Dog kan man ane en kurvet bevægelse, der kunne betyde, at sammenhængen ikke er lineær. Vi kan også se, at Danmark eksempelvis er en outlier ift. de andre lande. Danmark bruger en markant større andel af BNP på aktiv arbejdsmarkedspolitik. Hvis man tager Danmark ud, så falder R2-værdien til 0,4285, da Danmark altså bærer en stor del af sammenhængen.