Novellen handler om denne kejser som skal have fået lavet nye klæder til processionen. Kejseren bliver fra starten af narret af to bedrager som udgiver sig for at være vævere der kan sy smukt tøj. Bedragerne får løbende penge, materialer og væve for at komme i gang med kejserens klæder, men alt det dyrebare der bliver givet videre til bedragerne for at kunne færdiggøre klæderne, lander lige i bedragernes lommer. Det kejseren ikke ved er at bedragerne i virkeligheden ikke væver noget.
På et tidspunkt sender kejseren sin gamle ærlige minister hen til bedragerne for at se hvordan det går med klæderne. Bedragerne viser ministeren tøjet men han kan intet se hverken stoffet eller tøjet. Ministeren frygter at folk vil tro han er dum da han intet kan se og derfor vælger at lyve om tøjet som ikke findes. Sådan bliver det ellers ved den næste minister bliver sendt afsted for at se på tøjet men kan intet se og vælger derfor også at lyve. Det ender med, at kongen iføres sit nye tøj og går ud i byen for at præsentere det for sit folk. Ingen tør sige noget om kejserens nye tøj indtil en lille dreng råber “han har jo ikke noget tøj på”.
Det er gratis at oprette en konto