Karakteriser kommunikationen mellem de to tilrejsende skræddere og Kejseren og hans hof. Opfylder den kravet om ærlighed og relevans?
Undersøg, hvem der fortæller historien. Kan du finde spor, dvs. sproglige træk, af fortælleren?
Overvej, hvad forfatteren vil med sin historie. Hvordan er kommunikationen mellem fortælleren og læseren? Hvordan bruger forfatteren sin fortæller til at lede læseren til at lede læseren i en bestemt retning?
Ja den opfylder kravet, men på en anden måde. Fordi de to skræddere fortæller kejseren hvad der er relevant omkring de forunderlige klæder, og kejseren tror på deres ”ærlighed” altså at det er sandt, men disse to skræddere er bedragere bygger deres falskhed på ærlighed, og for kejseren til at tro på klædernes egenskaber. Bedragerne var eminent gode til at forklare, vise og visualisere et billede af noget ikke eksisterende tøj. Selvom den ærlige minister ikke kunne se noget, hopper han med på skræddernes falskhed omkring klæderne. Det samme med kongen som ikke er ærlig om sig selv, da han ikke kan se klæderne, men lader alligevel som om han kan se dem. Det giver et billede af kejseren er ufejlbarlig. Alle mennesker hopper med denne løgn. Indtil en lille dreng fortæller at han ren faktisk ikke har noget på. Kejseren ville betale alt, hvad han ejede og havde for at få noget flot tøj, som han ønskede at vise til alle mennesker, som derefter skulle beundre ham. Han var temmelig selvoptaget, og denne egenskab voksede i takt med hans enorme beholdning af tøj. Med andre ord elskede kejseren andres beundring, og han følte sig bekræftet i sin magt som kejser af opmærksomheden fra sit folk.
Det er gratis at oprette en konto