Diffusion: Hvordan kommer ilten fra lungerne og over i blodet?
Formål
Formålet med denne øvelse er at se, hvordan stoffer (ilt, eddike eller andet) bevæger sig derhen hvor koncentrationen af stoffet er lavest. Det sker ved en proces kaldet diffusion.
Formålet er yderligere at undersøge hvordan størrelsen på en celle påvirker hvor hurtigt diffusion kan fylde en celle med fx ilt.
Teori
Alt stof er i konstant bevægelse, og hvis et bevægeligt stof (gas, væske,...) får mulighed for det, vil det fordele sig, så dets koncentration er ens overalt i det tilgængelige rum. Sandsynligheden er større for at der passerer et molekyle af stoffet fra høj til lav koncentration end omvendt. En transport af stof, der skyldes at stoffet flytter sig fra en høj til en lav koncentration for dermed at udligne forskellen, kaldes for 'diffusion'.
Diffusion er en transportproces, der ikke kræver energi, og den er mekanismen bag mange af de udvekslinger af stoffer, der sker i vores krop og den øvrige natur.
Eksempelvis er det diffusion der fører iltmolekyler fra lungerne og ind i blodbanerne – og omvendt med kuldioxiden.
Modelorgansime: I denne øvelse benyttes en agar-terning som model for en celle. Agar er et kulhydrat der er udvundet fra rødalger. Når det blandes med vand bliver konsistensen en fast gele.
Det er gratis at oprette en konto