”Menneskerettigheder er et sæt af rettigheder, man har i kraft af at være menneske, og som er gyldige for alle og ikke kan fratages én. Menneskerettigheder er således basale rettigheder, som man ikke kan prioritere eller gradbøje.” Sådan lyder en definition på menneskerettigheder, nævnt i bogen ”Menneskerettigheder – i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv” (se kilder). I samme bog understreges det, at menneskerettigheder både er et begreb og et koncept og et sæt konkrete, vedtagne regler, som fremgår af FN’s Menneskerettighedserklæring, Verdenserklæringen om Menneskerettigheder (se kilder).
Hvornår blev menneskerettighederne vedtaget?
Menneskerettigheder som begreb og koncept er ikke skrevet ned én gang for alle og kan siges at have eksisteret altid, idet det er nogle rettigheder, som alle mennesker er født med, uanset om disse rettigheder er skrevet ned på et stykke papir. Men når man taler om menneskerettighederne som et konkret sæt nedskrevne rettigheder, er det som regel FN’s Menneskerettighedserklæring, man henviser til. Denne erklæring, der også kaldes Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, blev vedtaget den 10. december 1948. I bogen ”Menneskerettigheder – i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv” (se kilder) kaldes erklæringen ”det mest markante dokument med hensyn til menneskerettigheder. Med dette dokument, der dækker både de borgerlige og politiske og de sociale og økonomiske rettigheder, opnåede menneskerettigheder for første gang en global autoritativ og normsættende betydning.”
Det er gratis at oprette en konto