I begyndelsen af 1970’erne brød det moderne gennembrud igennem. Her satte man datidens problemer i rampelyset, da den skildrer den realistiske virkelighed og er kritisk overfor den. Henrik Pontoppidan skrev i 1883 novellen ”Bonde-idyl”, her illustrere han gennem sin novelle, problemerne angående klasseforskel, kønsforskelle og revolutionære tankegange. I ”bonde-idyl” følger man to miljøer Aahusene og gårdene, som er modsætninger til hinanden. Det samme er det med personerne, her er klasseforskellene store og deres livsværdi er langt fra den samme. Grundet dette vil analysen have fokus på de analyserende punkter såsom tid og miljø, klasseforskelle, personkarakteristik og sproget.
De fire centrale hovedpersoner i novellen er Olav, Ane, Mathias og Mads Monsen. Olav som er søn af Mads bliver parterret som en godsindet person, som har medfølelse for bønderne og fungere som broen mellem de to verdener. Ane som er fæstet til gården, er ansat af Mads som bondepige. Hun bliver beskrevet som ”Ane var en lille tyksak på 18 år, som karlene aldrig kunne lade være i fred… Alle mente at kunne behandle hende som de helst ville” Hun bliver set som en genstand fremfor en person, af forskellige grunde. Hun er en pige, som i 1800’tallet ikke havde samme rettigheder eller status som mænd, samt hun var ikke pæn eller sofistikeret, som betød hun var mindre værd, og derfor ikke ville bryde sig om hvordan folk behandlede hende. Så er der Mathias. Mathias er forlovet med Ane, men der bliver ikke set meget til ham, og når han viser sig frem er det pga. jalousi. Den sidste centrale person er Mads Monsen. Mads er gårdejer, og i deres lukkede samfund er han set som overhovet. Det er ham som har ordet hvis der skulle siges noget. Han medborgere er under ham, og hvis nogle skulle våge at sige ham imod ville det blot trække dem ned i det sociale hierarki.
Det er gratis at oprette en konto