Både bilag A1 og bilag A2 diskuterer de forskellige problemstilligner vedrørende generationernes egen interesse i forhold til opbakning omkring velfærdsstaten. Begge bilag nævner også en række forhold, der sætter den universelle velfærdsmodel under pres.
Bilag A1 beskriver, hvordan den store og voksende overvægt af ældre vælgere og den øgede udgift som det medfører, kan resultere i en trussel mod den danske velfærdsmodel. En trussel fordi, det igennem generationer har været en anvendt praksis (generationskontrakten), at den arbejdende del af befolkningen via. skatten både betaler for de unge og de ældre. Denne byrde vil imidlertid blive markant større, hvorfor det ikke er utænkeligt, at opbakningen til velfærdsmodellen vil blive mindre.
Bilag A2 belyser, at der er en stigende tendens til at de unge kan føle sig mere pressede og stressede. Derudover er de unge også den gruppe i samfundet, som føler sig mindst lykkelige. Problemet er, at den danske velfærdsstat fokuserer meget på økonomisk ulighed og meget lidt på stress og psykiske udfordringer hos de unge. ”Men ligesom med rygning blander ingen sig som udgangspunkt i, at unge er pressede og stressede, for det ligger ikke i velfærdsstatens DNA.”
Der er mange forskellige aspekter, som hver især udfordrer opbakningen til den danske velfærdstat. For det første har de tre grupper (de unge, de arbejdende og de ældre) forskellige interesser og ønsker, i forhold til hvordan pengene skal fordeles, samt hvad de forventer af staten. Som der nævnes i bilag A1, er den ældre gruppe i samfundet voksende, hvilket giver dem en historisk stor indflydelse, som kun vil vokse de kommende år. Når den ældre gruppe er blevet så stor, forventer de ældre samtidig også mere, hvilket skaber en demografisk klemme på velfærdsstaten. I og med de ældre udgør mange af stemmerne, kan man frygte, at det måske vil friste politikerne, til at bruge uforholdsmæssigt mange penge på de ældre, for at tiltrække flere stemmer. Hvis politikerne vælger at bruge flest penge på den gruppe, som er i flertal, og altså udgør den største del af vælgerskaren, kan det måske fører til en stigende utilfredshed og demonstrationer, hvis nogle grupper i samfundet ikke føler sig set eller hørt.
Det er gratis at oprette en konto