Herman Bang har med Frøkenen beskrevet en kvinde der har bygget sit liv op omkring faste rutiner og traditioner.
Hun har efter sin fars død brugt hele sit liv på at hjælpe andre mennesker.
Novellen er delt i tre dele: frøkenens hus udefra, haven og til sidst hendes hus set inde fra. Ud over at se dette som en naturlig beskrivelse af miljøet, kan det også ses som en beskrivelse af frøkenen selv først set udefra, den verden hun bor i, dernæst hendes egen verden, haven, og til sidst frøkenens indre, hendes personlighed, hendes sjæl. Altså kommer læseren gennem novellen tættere og tættere ind på frøkenen. Herman Bang beskriver altså direkte, objektivt og lader forståelsen af det egentlige emne, frøkenen, stå mellem linjerne. En typisk impressionistisk skrivemåde.
I det første afsnit beskrives huset som et stille, roligt og hyggeligt hus med en lidt skrøbelig facade, et sted hvor byens børn tør lege. Frøkenens hus er det hus der ligger yderst i byen, hvilket betyder at hun på den ene side er en del af byen, men også at hun har helt sin egen verden.
Hendes forhold til ”byen” beskrives yderligere i næste afsnit hvor byfogeden og frøkenens strid mht. træerne resulterer i et kompromis. Denne episode med byens myndigheder overfor frøkenen er med til at sætte frøkenen i en rolle der viser at hun tør stå ved sine meninger, at hun tør stille sig op imod byen, men også hvor vigtige træerne er for hende, noget hun vil slås for.
Det er gratis at oprette en konto