Epistel 199 af Ludvig Holberg, er en af de mange epistler der er udgivet i hans bog ”Epistler”. Han skriver epistlerne ud fra egne personlig oplevelse med diverse emner. I epistel 199 fortæller han om hilsenkyssets betydning inden for forskellige kulturer.
Teksten handler om hilsenskyssets del af kulturen på baggrund af en hændelse han har oplevet. Han lægger vægt på i første paragraf vægt på hvordan han selv har været i en situation, hvor at han oplevede at der blev givet et meget uventet kys under en sammenkomst. Hvorefter at Holberg tilkendt gjorde hans mening om at give kys til værtinden som hilsen. Herren der giver kysset, ender med at give et buk for gerningen.
I andet afsnit drøfter han kulturen omkring kysset som hilsen forskellige steder i verden. På linje 3-4 skriver han ”Hvert land, hver alder har sine skikke og vedtægter, hvorved en ting bliver sømmelig eller usømmelig”. Han giver eksempler, synspunkter og perspektiveringer på situationen i forhold til religion og skik. Han lægger også gennem teksten vægt på flere tidsperioder og giver desuden også indirekte oplysningstidens tag på situationen.
Ludvig Holberg er meget før sin tid, men hans tanker og ideer. Han snakker om hvordan kvinder skal give tilladelse før man må kysse dem, som jo læner sig lidt op ad en af vores nutidige problemer med ”Me2” bl.a. ”Intet fornuftig fruentimmer kan finde behag udi i sådan kompliment, såsom intet er hånligere, end at blive trakteret som en marionet; og håber jeg at ingen dame eller jomfru forarger sig over denne min betænkning, men hellere anser den som en prøve på justice”. I dag ser du sjældent en der giver et kys ved hilsen, en af de eneste steder man stadig gør det er ved hoffet og generelt formelle forsamlinger.
Det er gratis at oprette en konto