Ludvig Holbergs epistel ”En god lærer” fra 1749 kredser om Ludvig Holbergs refleksioner om, hvordan en god lærer skal være. Teksten er præget af oplysningstiden da den var allermest spirende og det kommer også til udtryk i hans epistel. Epistlen er skrevet i forbindelse med at Holberg har fået til opgave, at foreslå en lære til ”hans herre”. Han bruger denne epistel til at diskutere og overveje, hvad en god lærers egenskaber egentlig skal være.
Hoveddel: (analyse)
Genren epistel er blevet brugt af mange, men er dog mest kendt for, at Holberg brugte genren. Epistler kan betegnes som en slags brevformede essays, der er adresseret til en virkelig person eller flere personer. Epistler ligger dog mere vægt de personlige erfaringer og tanker om emnet, end et normalt essay gør. Genren blev brugt meget i 1700-tallet og giver derfor et godt indblik i, hvad en kulturpersonlighed som Holberg bekymrer sig for og tænker over i oplysningstiden. I Ludvig Holbergs epistel ”En god lærer” får man indblik i, hvad Holberg mener omkring, hvilke egenskaber en god lærer, bør have.
Strukturen i epistlen er meget enkel. Den starter med en indledende del, hvor forfatteren forklarer, hvorfor han skriver epistlen og udfolder sit overordnede argument. Derefter kommer der en uddybende del, hvor forfatteren forklarer, hvilke egenskaber en lærer skal have og man får en overordnet idé om, hvor han vil hen med sit argument. Han opridser to hovedegenskaber, som han mener, enhver god lærer skal have. Resten af epistlen er delt op i to dele, der hver især uddyber de to hovedegenskaber. Epistlen er let og overskuelig at læse og læseren bliver ikke forvirret, da hver enkelt del er lavet i en slags afsnit, så hans hovedpunkter ikke bliver ikke blandet sammen på noget tidspunkt.
Det er gratis at oprette en konto