Rains ApS er en produktionsvirksomhed, der sælger vandtæt tøj, overtøj og tilbehør på både det danske og internationale marked. Rains blev etableret i 2012 af Daniel Brix Hesselager sammen med tre partnere med hver deres ekspertise inden for hver deres felt. Virksomhedens kernekompetence er at designe, udvikle, markedsføre og sælge moderne, funktionelle og vandtætte livstilsprodukter såsom tøj, overtøj, tasker og tilbehør. Virksomhedens konkurrencemæssige fordele ligger i deres adskillelse fra andre produkter og brands i markedet ved at kombinere funktionelt regntøj med en moderigtig og moderne stil. Af deres kritiske succesfaktorer kan nævnes deres intensive fokus på at styrke brandet så meget som muligt, primært ved deres stærke tilstedeværelse på sociale medier.
Analyser Rains’ interne forhold.
Værdikæde (forenklet):
Produktudvikling
Rains’ design- og salgsafdeling har beliggenhed i Skejby i det nordlige Aarhus. Virksomheden lægger et stort fokus på produkternes æstetik samt at de alle sammen er vandtætte. De udvikler også hele tiden nye produkter til at supplere i de måneder hvor regnjakken er for kold eller hvor det ikke regner.
Produktion
Rains’ produkter bliver produceret i Kina på egen ejet specialfabrik. Løbende eksperimenteres der på fabrikken med teknikker og produktionsprocesser for at optimere produktionen mest muligt.
Marketing
Rains sælger deres produkter i egne brandbutikker, eksterne detailhandlere og via E-commerce. De udvælger nøje deres distributionskanaler for at sikre, at de udvalgte detailhandlere lever op til virksomhedens forventninger til præstationen af varerne. Deres fokus ligger derfor på større og stærkere partnere ved siden af deres eget netværk af butikker. Rains har også en stærk markedsføring på sociale medier som fx Instagram, hvor der har over 155.000 følgere. Samtidig med dette bliver der årligt udgivet to magasiner, der understreger deres æstetik og position som ikke bare overtøj, men et livsstilsprodukt.
Det er gratis at oprette en konto