________________________________________________________
Af [NAVN A] jeg var 7 år gammel og gik i 1. klasse. Vi havde motionsdag og skulle på skift løbe på parkour banen. Mine sko var for store, men jeg tænkte ikke så meget over det. Så blev det min tur. Jeg klarede banen godt og var næsten færdig, men alt tager en uventet drejning og pludselig lå jeg der.
Jeg hørte stemmer i baggrunden råbe ‘’er hun okay’’. Jeg reagerede ikke, var bare i chok tilstand. Jeg bliver båret ud af lærerne til kontoret. De ringede til min mor. Hun ankom efter 20 min ca. Jeg kunne ikke mærke smerten, indtil jeg så mig selv i spejlet. Blodet løb ned af mit ansigt, det var ligesom et vandfald.
Min mor og jeg blev kørt til skadestuen af min lærer i en ladcykel med fuld fart, jeg ville egentlig bare få det hele overstået. Jeg husker at der var lidt ventetid, som varede en evighed.
Jeg lagde mig på sengen og en læge kom ind. Han fortalte mig at jeg var heldig jeg ikke fik en hjernerystelse eller værre, mistet et øje. Nu kom vi til det værste. En af mine største frygter. At blive syet.
Hvorfor skulle det her ske for mig? Hvis det ikke var for mig ville motionsdag ikke blive aflyst, og blive ødelagt for alle andre.
Det er gratis at oprette en konto