For to år siden var jeg på Lanzarote med hele min fars familie. Vi var en dag taget hen til en zoologiskhave, som var få km fra hvor vi boede. Det var en rigtig varm sommerdag, hvor solen bagte nådesløst, fra en klar, blå himmel. Vi var en stor flok, i en stor zoo, så vi delte os op. Jeg gik med min onkel og fætre, som med det samme travede en anden retning end de andre. I en lang periode gik vi langs en sti, hvor vi på vejen så en masse forskellige dyr. Vi stoppede op ved et pingvinshow, men det så vi ikke meget af, der da pludselig var en skinger kvinde stemme i højtalerne. Hun begyndte at gentage sig selv på flere forskellige sprog, som jeg ikke forstod for godt. Jeg tænkte det må havde været noget vigtigt, siden alle hastigt rejste sig op fra bænkene og gik med raske skridt videre hen ad stien. Min fætter virkede lige så nysgerrig som mig, så han trak mig i armen og vi fulgte med strømmen. Jeg spurgte min onkel hvad kvinden havde sagt i højttalerne, men han sagde at det var en overraskelse. Jeg blev meget nysgerrig og glædet mig til at se hvad alt det der handlede om. Lige så hurtigt som glæden kom, røg den også ned. Da jeg kiggede længere hen ad stien, så jeg et kæmpe skilt med en ørn, som folk drejede hen til. Jeg sagde til de andre at jeg virkelige ikke ville ind til et fugleshow, men de tvang mig til at gå med. Så slemt kunne det da heller ikke være så. Men jo, en af mine fætre elsker fugle så vi skulle da side ved forreste række. Der gik ikke lang tid før en mand kom ind på scenen med to slags handsker, hvor den ene havde han selv på der gik hele hans højre arm rundt. Musikken blev straks sat i gang, der blæsede for fuld skrue i højttalerne. Manden med handsken, fik vist en masse fugle, som var utrolig klamme men ikke specielt store, heldigvis. Efter den samme sang var kørt på repeat i godt lang tid, blev der skiftede nummer til en dyster sang. Der frygtede jeg virkelig kun det værste, og helt ærligt, så var det også det der skete, hvis ikke værre end jeg lige forestillede mig. Showmanden gik ned fra scenen og med retning mod mig. Jeg prøvede at kigge væk, med håb om ikke at få øjenkontakt med ham, men med uden held. Han havde et stort smil på læben, og rakte den anden handske ud til mig. Jeg blev helt nervøs og kunne mærke rødmen sprede sig i ansigtet. Jeg prøvede at nikke nej, men han tog fat i min arm og sagde noget jeg slet ikke forstod. Jeg kunne høre min familie grine bag mig, mens jeg gik manden med op til scenen. Jeg var så forvirrede og bange for hvad manden kunne finde på. Jeg skulle bare ikke gøre noget pinligt, for jeg kunne mærke alle de mange øjne stirre på mig. Manden tog fat i min arm og tog handsken på, men det var dog lidt besværligt da jeg rystede rigtig meget. Han stillede sig lige ved siden af mig og piftede så højt, at det gav et ryk i nogle af de forreste tilskuere. Jeg stod stiv som et bræt og min arm blev træt efter at holde den oppe i vejret med en handske der blev tungere og tungere. Gennem træerne bag de bagerste tilskuere, så jeg det. Min værste frygt. En kæmpe slags ørn, med et vingefang større end jeg nogensinde kunne forestille mig. Jeg følte mig fangede. Som om mine sko var limede fast til gulvet og jeg stod stift som en dukke. Nu kom den altså. I en hurtig fart, fløj den hen over publikummet, mens de så begejstrende på det store dyr. Ja de skulle da bare være glade for, at de ikke var mig. Jeg tog mig sammen og gav ørnen et hurtigt blik. Jeg kunne se tørsten i dens øjne. Tørsten efter at sætte de store klør og næb, i en lille mørkhåret pige. Jeg forestillede mig de mange grin der havde været hvis jeg bare valgte at løbe væk der. Jeg kunne forestille mig den helt store latter fra de mange øjne, hvis jeg havde valgt at løbe væk der. Jeg kunne se vingerne baske voldsomt og den var ovre publikummet. Lige i det den satte kløerne i handsken, lukkede jeg øjnene kort. Jeg kunne der ånde lettet ud, efter de længste 7 sekunder jeg nogensinde havde oplevet. Der strømmede med det samme en sur lugt ind i min næse, men den gik hurtig væk da manden tog ørnen hen til sin egen arm. Han måtte havde set mit meget utilfredse ansigtsudtryk, siden han tog den til sig selv igen, eller så var den faktisk så sulten som jeg synes den så ud. Da jeg gik ned fra scenen, vidste jeg der, at jeg havde en god historie at fortælle til en fremtidig familiefødselsdag. En oplevelse jeg bestemt ikke har lyst til at opleve igen, at møde min største frygt tror jeg dog alligevel jeg takker pænt nej tak til.
Det er gratis at oprette en konto