Hej alle, jeg tror godt, man kan kalde mig lidt af en sportsfreak, jeg har i hvert fald været forelsket i sport lige siden jeg blev født. I en alder af 6 år gammel startede jeg til fodbold i den lokale fodboldklub, og derefter blev min fritid hurtigt opslugt af fodbold og alt, der var fodboldrelateret. Jeg brugte alle frikvartererne i skolen på at spille bold ude i skolegården, og da jeg kom hjem, hoppede jeg i fodboldstøvlerne og gik ud i haven for at sparke lidt på mål, inden jeg skulle til træning. For hvert år der gik, blev jeg bedre og bedre, og da jeg fyldte 12 år, fik jeg en rejse til London af mine forældre, så jeg virkelig kunne opleve fodboldverdenen. I rejsen var der inkluderet et besøg på en af Londons største fodboldstadioner og en fodboldkamp, men hvad jeg ikke vidste var, at der var en overraskelse mere gemt i rejsen. Jeg var blevet udtaget til en endags træning med mit yndlingshold. Udover mig selv var der omkring 20 andre unge talenter, både piger og drenge, i samme aldersgruppe som mig. Under træningen skulle der spilles en fodboldkamp, hvorpå spillerne og os, der var blevet udtaget, skulle fordeles, men under den fodboldkamp skete der noget, som bare ikke måtte ske. Jeg endte nemlig med at slå hul i knæet efter at være blevet tacklet. Det endte ud i at jeg fik 12 sting, mens jeg stadig var i London og først efter mit knæ var helet nok, kunne jeg vende hjem. Selvom det var den værste smerte nogensinde, fik jeg både hilsner, blomster og slik fra holdets spillere, som gjorde tiden på sygehuset lidt bedre.
Det er gratis at oprette en konto