Analyse af Emil Bønnelyckes 'Raadhuspladsen'

Denne opgave indbefatter en analyse og fortolkning af Emil Bønnelyckes ”Raadhuspladsen”. Der vil være særligt fokus på genre samt sproglige og stilistiske virkemidler. Til sidst perspektiveres teksten, på baggrund af analysen og fortolkningen, litteraturhistorisk for dermed at sætte den i en større danskfaglig sammenhæng.

”Raadhuspladsen” er en tekst skrevet Emil Bønnelycke, der blev udgivet i 1918. Den udkom som en del af prosafragmentsamlingen ”Asfaltens sange”. Genren for teksten kan være vanskelig at identificere, eftersom den både indeholder genretræk fra lyrikken og prosa. Ved første øjekast ligner ”Raadhuspladsen” umiddelbart en prosatekst, grundet dens opsætning, som er meget firkantet. Teksen er ikke opstillet i strofer og vers, som ellers er et genretræk fra lyrikken. Dog mangler der genretræk for at teksten kan identificeres som en prosatekst, fx er der ikke nogen hovedperson og ej heller noget ydre handlingsforløb, hvilket vil sige at der ikke bliver fortalt en reel historie. Dog kan man sige at teksten starter in medias res, hvilket gør sig gældende for prosatekster, herunder noveller.

Dog er der flest genretræk som taler for, at teksten hører til under digtgenren, blandt andet, at der ofte kun optræder en karakter, som tager udgangspunkt i jegets monolog. ”Raadhuspladsen” tager udgangspunkt i en første persons fortæller som udtrykker sin følelser til og omkring Københavns rådhusplads, samt gader og stræder, som netop foregår i en slags monolog og tankestrøm. Dette kan ses som det første i teksten, hvor det udtrykkes: ”Jeg vil aldrig glemme denne velsignede Dag. Navnet Sommer har skrevet sig i Uforgængelighed i mit Hjerte, i et stedsegrønt Minde om Dagenes Dejlighed. Hvordan skal jeg gøre dem til mine?”. I et digt foregår monologen ofte i en tankestrøm til digtets du, og ordet ”Du” nævnes fire gange i teksten, hvor der refereres til en pige, som fortælleren ser på Rådhuspladsen, ” Spejl dig du skønne, i mine blændende ulastelige Lakstøvler…”. Det mest centrale for, at denne tekst hører til digtgenren, skyldes den rytme som teksten har, når man læser den, eftersom der både anvendes vokallydsgentagelser og bogstavrim. Fx i sætningen ”Cyklerne, o Cyklerne synger, ringer, melodisk, yndefuldt og fint”, hvor gentagelsen af ”s” og ”r”, sammen med de beskrivende ord som ”melodisk” og ”yndefuldt”, skaber rytme og flow for teksten. De centrale genretræk og brugen af dem uddybes længere nede i analysen.