Uddrag fra opgaven
Landevejen Han klatrede videre. En tyk tåge havde omringet ham, og han kunne knap nok skimte det røde skilt over tankstationen. Det smertede i armen, men han bed sig i læben og fortsatte. Det hele var jo hendes skyld. Det var hende, som havde rodet ham ind i alt det her. Han så hendes ansigt frem for sig. Det lyse ansigt omkranset af de lyse lokker. De lyserøde læber og den lille spidse næse. Angel. Navnet passede utroligt godt til hende, for hun lignede en engel. Han var stadig forelsket i hende, selvom det hele var hendes skyld. <det hele
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang