Han klatrede videre. En tyk tåge havde omringet ham, og han kunne knap nok skimte det røde skilt over tankstationen. Det smertede i armen, men han bed sig i læben og fortsatte. Det hele var jo hendes skyld. Det var hende, som havde rodet ham ind i alt det her. Han så hendes ansigt frem for sig. Det lyse ansigt omkranset af de lyse lokker. De lyserøde læber og den lille spidse næse. Angel. Navnet passede utroligt godt til hende, for hun lignede en engel. Han var stadig forelsket i hende, selvom det hele var hendes skyld. <det hele var hendes skyld, at han nu var eftersøgt over hele landet og var på farten. Og så denne mand. Denne utrolige mand. Mesteren bag det hele.
Han gispede efter vejret, da han havde nået op til tankstationen igen. Han gik rundt omkring tankstationen, for at finde et sted, hvor han kunne komme i ly. Han fandt det bag ved stationen, i mellem to containere. Han satte sig imellem dem og skar pludselig ansigt. Armen var blevet værre. Han kiggede ned. Han havde endnu ikke kunnet få kuglen ud.
I dag var det præcis to år siden, at han havde gjort det. Gjort det forbudte. Han lukkede øjnene. Han vidste, at det var dumt, for hvis han faldt i søvn i det kolde vejr, ville han sandsynligvis fryse ihjel. Men han kunne ikke mere. Han lukkede bare øjnene og begyndte at huske.
Det er gratis at oprette en konto