Kapitel 1 indledes med en beskrivelse af en træbygning af eg med jernspyd.
Grundlæggerne af den nye koloni besluttede at omdanne en del af dens grund til kirkegård
og en anden del til et fængsel. Tilgroet ukrudt, der omgiver bygningen, bidrager til dens
dysterhed, med kun én rosenbusk, der trodser vildmarken omkring den. Forfatteren håber, at
dette usædvanlige syn af en blomst blandt darnel har en symbolsk betydning.
I det følgende kapitel, en sommerdag for to hundrede år siden, er en flok mennesker
samlet på markedspladsen. De er nysgerrige og venter tålmodigt på, at nogen dukker op.
Den nysgerrige skare består af puritanere, både mænd og kvinder, som ikke er så høflige,
som de vil være i de kommende år. Kvinder er især fascineret af sagen og kommenterer, at
det ville have været bedre, hvis det var dem, der dømte til en gerningsmand, da dommere
var for barmhjertige over for den kvinde. At bære et badge som straf betyder intet for de
kvinder, der føler sig krænket over gerningsmandens forseelse, og konkluderer, at den
eneste passende straf bør være døden.
Så snart døren til fængslet åbnes, kan den samlede skare se gerningsmanden. Det er en
ung kvinde, meget smuk, med glat sort hår og symmetrisk ansigt. Selvom hendes skæbne er
Det er gratis at oprette en konto