At læse er en mærkelig og uhåndgribelig verden. Du har måske oplevet, at følelserne vækkes når du fordyber dig i skønlitteratur. Små bogstaver på papir fremkalder illusioner og stemninger i vores tanker og vi bliver draget ind i litteraturens uhåndgribelige verden. Der findes over 8 milliarder mennesker i verden, som alle har mange hundrede historier at fortælle. Hver historie er unik og kan være med til at forme, samle, adskille eller noget helt fjerde, i et samfund. Jeg tror på, at skønlitteraturens verden, kan være med til at give mennesker et frirum, fra deres egen liv og problemer. Et frirum, hvor der er plads til at føle de store følelser som forfatteren skaber. Det kan være et udbryd af latter, en stikken i hjertet, angst i en thriller eller sommerfugle i maven. Som læser kan man blive mindet om, at der findes andre mennesker derude, som har oplevet de samme problemer og oplevelser, som man har oplevet. Samtidig kan man altid lukke sin bog, og forlade dette frirum af følelser, og vende tilbage til den virkelige verden. På den måde kan man udfolde sig følelsesmæssigt og give sig hen, mens man ser verden gennem en andens øjne. Men hvad er det egentlig, der gør at skønlitteraturen er i stand til alt dette, på en gang?
Det er gratis at oprette en konto