Novellen ”Drivhuset” skrevet af Anders Bodelsen, skrevet i 1965, handler om forvandlingen fra barndommen til voksenlivet, og den proces vi alle går igennem. Alderen fører til det første step i at udvikle sig til det voksne individ, og et skridt tættere i de voksnes rækker. Jeg-fortælleren på de 12år, opvokser i nogle trygge rammer med børneglæde, og leg i de fælles haver. I løbet af fortællingen i novellen udvikler hans sig, mod den bitre sandhed trods et barns fantasifulde tilgang. ”Drivhuset” ligger op til udvikling i overgangen til at blive voksen. Drivhuset symboliserer en direkte indgang til voksenlivet som en dør på klem. Spørgsmålet er om man tør tage springet?
Teksten er bygget op af tilbageblik, og veksler mellem jeg-fortællerens barndom og hvad nutidensrealitet bringer. Teksten handling fokuserer meget på jeg-fortællerens barndom, og er reflekterende og oplysende. Handlingen giver først nutiden til kende, hen mod slutningen. Hvor den viser den mere mørke og realistiske realitet trods ens fantasifulde barndom med leg og grin i haven.
Konflikten i teksten opstår når jeg-fortælleren og Inger kravler over muren. ”Jeg trådte op på trillebøren, den begyndte at skride. Inger holdt den under mig mens jeg svang mig op på muren til gartneriet”. Konflikten starter her, da de vælger at gøre det forkerte, og tør springe over muren til det farlige og ulovlige. Teksten slutter med et brag, og efterlader os læsere uden en klar afrunding. Han tænker tilbage til drivhuset og aftenen med Inger. ”en sommer var drivhuset væk og der blev bygget rækkehuse, men forinden var drivhuset blevet ganske lille og alle ruderne var blevet knust” Her har jeg-fortælleren en trist tilgang om at drivhuset fra hans barndom er væk, og derfor må tilbage til virkeligheden og forholde sig til realiteten og ikke lade sig blive draget afsted, af hans tanker og minder fra barndommen.
Det er gratis at oprette en konto