Grænsevagtsagen: Analyse af ret, moral og naturret/retspositivisme

Grænsevagtsagen drejer sig om en grænsevagt fra det tidligere Østtyskland som blev dømt for drab i

Tyskland efter murens fald. Den tyske dom baserede sig bl.a. på det synspunkt at den østtyske praksis om

nedskydning af borgere der forsøgte at forlade Østtyskland uden tilladelse, var uretmæssig, selv om den var

autoriseret af de østtyske myndigheder på det pågældende tidspunkt. Den tyske domstol betegnede denne

praksis som ”Gesetzliches Unrecht” (lovmæssig uret). Grænsevagten klager til

Menneskerettighedsdomstolen over, at han er blevet dømt for manddrab, fordi han mener, at det er i strid

med art. 7 i menneskerettighedskonventionen:

”No one shall be held guilty of any criminal offence on account of any act or omission which did not

constitute a criminal offence under national or international law at the time when it was committed.

Nor shall a heavier penalty be imposed than the one that was applicable at the time the criminal

offence was committed.”

Menneskerettighedsdomstolen kommer i deres afgørelse af sagen frem til, at Tyskland ikke har handlet i

strid med konventionen ved at dømme grænsevagten for drab. Sagen viser at meget krænkende og

indgribende adfærd fra statslige myndigheder – uanset at den iklædes juridisk form – kan anses for retlig

ugyldig.