Anna som er social og sundhedshjælper, træder forsigtigt ind i Oles lille lejlighed på plejehjemmet.
Hendes blik falder straks på den stadig fyldte tallerken foran ham. ”Du har jo ikke rørt din mad!” siger
hun med omsorg i stemmen, og bekymring i tankerne. Ole sidder ved vinduet, imens hans blik er
fastlåst på horisonten, han siger ikke en lyd og rømmer sig kun hvis man spørg ham om noget.
Anna er nyuddannet og er derfor ny på plejehjemmet og kæmper for at falde til på sit nye arbejde.
Hun har sovet dårligt og vågnet rigtig mange gange, plaget af angst og tvivl om hun nu vil gøre det
godt nok, vil de være tilfredse med den måde hun udføre sit arbejde på. Men hun kæmper for ikke at
lade det skinne igennem, forsøger at bevare en professionel facade, selvom hun inderst inde føler sig
usikker og alene.
Oles værelse på plejehjemmet er som en gammel fotobog af minder. Væggene er pyntet med gamle
fotografier, der vidner om det liv han levede. Et par billeder viser en ung Ole, lykkelig sammen med
sin kone, og billeder af alle de oplevelser han har været på sammen med sin familie. Nu er møblerne
Det er gratis at oprette en konto