Kropsidealer og samfundets syn i Iben Krogsdals 'Rutine'

Kroppe. Vores egne såvel som andres fylder en voksende del af vores

hverdag. Både fysisk i form af den stigende grad af overvægt der har ramt

samfundet de seneste år, men samtidig og måske mest psykisk. Vi tænker

mere og mere over, hvordan vi ser ud og hvordan andre anskuer og

analyserer vores kroppe, i vores ellers moderne og til tider rummelige

samfund, virker det nærmest utænkeligt at man kan være ligeglad med sin

krop, eller i det mindste være i fred. Mange føler en nød til at have andres

accept og anerkendelse for an kunne fungere i samfundet. Man kan spørge

sig selv, hvad den ideelle krop er, om den overhovedet findes...

I teksten ”Rutine” af Iben Krogsdal får vi gennem en helt almindelig

bustur til midtbyen vid holdninger og tanker fra kedelige konservative

Inga, omkring den fede dame. Vi møder også den fede dame og hører om

dagligdagens udfordringer med en krop af hendes størrelse, samt kampen

mod omverdenens bedømmelsesfyldte blikke.

Den upålidelige fortæller, der sidder et par sæder bag Inga i bussen,

fungerer som en flue på væggen og beskriver situationen ud fra hans

synspunkt. Alt han beskriver er ting han forestiller sig og vi ved derfor