Valsens historie og udvikling

Oprindelig var ”dansen” baseret på instinktmæssige udtryk for glæde og begejstring, men også andre stemninger og sjælelige følelser fandt udtryksmuligheder i dansen. Det var ganske vist ikke ”dans” som vi kender det i dag, men en slags "legemlig deklaration" til at skabe, eller udtrykke forskellige sindsstemninger. Det var først senere, at dansen udviklede sig til en selskabelig fornøjelse og lysten til at bevæge sig til musik.

Mange kulturer har bidraget til udviklingen af dansen, bl.a. i det gamle Grækenland hvor dansen hørte til en vigtig del af opdragelsen af ungdommen og blev ikke mindst opfattet som et væsentligt moment i opbygningen af legemets harmoni. Eller i romerriget i det 15. århundrede hvor italienerne fandt frem til bestemte trin og bevægelser, til opførsel af danse, og derved åbnede nye døre.

I det 17. århundrede lagde franskmændene fundamentet for den ”sceniske” dansekunst, og nye danse blev skabt. Folket blev inspireret, og begyndte selv at skabe deres egne danse. Sådan opstod folkedansen som stadig eksisterer den dag i dag.

Dansen og musikken begyndte nu at hænge mere og mere sammen.

Vals: I 1800-tallet, begyndte de mange kæde- og paralleldanse (som vores folkedanse herhjemme) at forsvinde, og pardansen med de mere ”intime” fatninger blev mere og mere populære. I starten opvakte det megen forargelse og fordømmelse fra omverdenen, fordi mange mente, at dansen blev seksualiseret. Dette blev der alligevel lavet om på, da den engelske dronning Victoria af England i 1837 dansede en wienervals med sin kommende gemal, Prins Albert, ved et hofbal.En ny danseepoke begyndte således. Pardansen gav dansens udvikling et ordentligt skub fremad. Det, at herrer og damer fik front mod hinanden og dermed kunne se hinanden dybt i øjnene, gav mulighed for nye og anderledes danse.Det er ikke så mærkeligt, at valsen fik sin form i årene omkring den franske revolution, for den ”kropslige frigørelse” hænger sammen med den politiske frigørelse. Man gjorde op med hoffets hidtil stive dansestil, der gik ud på at bevæge sig frem og tilbage i balsalen. Nu drejede man rundt i lokalet og satte farten op. Der kom pikante accenter på koreografien, og man kunne tage sine følelser med på en helt anden måde end i den stive og uniforme menuet.