De koster 4-5 kroner stykket, og somme tider er de på tilbud i Kvickly. Når de er bedst, er jeg vild med dem. Når de er dårlige, spiser jeg dem alligevel. Bageren i krydset i Højbjerg laver de bedste. Jeg tror, han putter en smule kokosmel i.
Det handler om hindbærsnitter.
I et bare lidt større perspektiv handler det om en sønderjysk barndom, om en madkultur, der blandt andet indeholdt kage mindst én gang om dagen, og i øvrigt bjerge af kager ved festlige lejligheder. Da man var stor nok – dvs. efter konfirmationen – til også at drikke kaffe, blev man desuden vænnet til, at kaffe og kage er uløseligt forbundne størrelser, og det har givet mig en del problemer sidenhen i tilværelsen.
Bageren på hovedgaden i Åbyhøj laver også gode hindbærsnitter- langt over gennemsnittet. Alle hans kager er over gennemsnittet – også prismæssigt. Det er fordi han bruger smør i stedet for margarine, og det er naturligvis noget fråds, selvom vi producerer meget mere smør, end vi kan bruge, og overskuddet blandt andet ryger på EU-lagre og siden anvendes til for eksempel dyrefoder, hvilket er skammeligt, når det er så godt til hindbærsnitter.
Problemet er, at jeg holder forfærdeligt meget af kaffe og som så mange andre danskere drikker det mest 4-5 gange om dagen. Sort. Men med kage til. Kaffe uden kage er der ikke noget ved, og det er der mange, der ikke forstår. I egne omgivelser sørger man naturligvis selv for at løse problemet, men når man er ude – i byen, til møder, fine middage – da sker det alt for ofte, at der serveres kaffe uden noget til, og så sidder jeg dér og tænker fortvivlet på et stykke mazarinkage eller et kærnemælkshorn fyldt med marcipan eller en hindbærsnitte – eller bare en enkelt lille småkage som dem, de serverer på SAS’s indenrigsflyvninger. Min absolut sidste udvej i disse situationer er at dyppe et stykke hugget sukker kaffen og derpå knase det mellem tænderne. Det lyder lidt i retning af en god tørkage, men smager langt fra.
Det er gratis at oprette en konto