Vi lever i et samfund, hvor sprog spiller en kæmpe rolle. Vores ord kan støtte men de kan også såre.
Et af de mest diskuterede emner i den offentlige debat handler om bruget af nedsættende ord. Må
man kalde sig selv noget nedladende for at tage ejerskab over det? Og må andre så bruge det samme
ord? Er der situationer, hvor det er i orden, og andre hvor det ikke er? Med udgangspunkt i
debatindlægget Kære Mulle: Jeg vil ikke kaldes “spasser” af Sarah Gleerup og artiklen ‘Danmarks
lækreste spasser’ formår både at provokere og at tage de provokerede alvorligt af Lone Nikolajsen
vil jeg undersøge, om der er nedsættende ord, vi ikke bør bruge i bestemte sammenhænge, og
hvorfor det i så er vigtigt at kende og respektere de grænser.
Sarah Gleerup åbner sit debatindlæg med respekt for Mulle Skouboe, men gør det klart, at hun har
et problem med programmets titel ”Danmarks lækreste spasser”. Gleerup skriver, ”Jeg er en af
dem, der ikke gider kaldes ‘spasser’ – men jeg kan godt finde på at kalde mig selv for ‘krøbling’ for
at provokere.” Med det understreger hun at der er forskel på, hvordan og af hvem et ord bliver
Det er gratis at oprette en konto