I novellen “Lasagne” af Thomas Korsgaard fra novellesamlingen Tyverier følger vi en jeg-fortæller, som befinder sig i en situation, der umiddelbart virker helt almindelig. Han skal spise lasagne hos en ven eller bekendt, men for fortælleren er det ikke bare en almindelig middag. Hele måltidet bliver til et symbol på forskel, usikkerhed og et ønske om at høre til. Novellen viser, hvordan noget hverdagsagtigt kan være fyldt med følelser, når man ser det fra en persons indre synsvinkel. I denne analyserende artikel vil jeg undersøge fortælleren, synsvinklen, sproget samt motiv og tematik i teksten.
Fortælleren er en jeg-fortæller, og det er vigtigt for forståelsen af novellen. Når vi følger handlingen direkte fra hans tanker, bliver det tydeligt, at han er usikker og meget opmærksom på, hvad andre tænker. Han virker næsten anspændt gennem hele situationen, og det er som om han hele tiden er bange for at gøre noget forkert. Denne form for fortæller skaber en tæt relation mellem læseren og hovedpersonen. Vi forstår ikke nødvendigvis alt, hvad der sker omkring ham, men vi mærker hans følelser stærkt. Dette gør også, at læseren begynder at lægge mærke til de små detaljer, fordi fortælleren selv gør det. Det indre perspektiv viser derfor ikke bare hans tanker, men hans måde at være i verden på: usikker, observerende og sårbar.
Det er gratis at oprette en konto