Der var engang en ung pige. Hun var fattig, alene og ensom. Hun levede på gaden og måtte tigge sig til føden. Mørket var lige faldet på, og uglens tuden kunne høres i det fjerne. Hun lå på jorden omringet af regnes dråber. Hendes lange, brune hår dækkede hendes nøgne skuldre. Hun fik øje på en hestevogn, hvor der sad et lille barn i hånd med sin mor og far. En lille tårer trillede ned af hendes kind, mens hun hviskede: ”Jeg savner jer, mor og far. Siden branden tog jer fra mig, har jeg været alene. Jeg har ingen. Jeg vil så gerne føle lykken igen.” Hun tog en bid af et lille æble, som hun havde stjålet tidligere ved en bod på markedet. Hun lagde sig ned på jorden, lukkede øjnene i og faldt ind i en drøm.
Der var en stor guldport ude på en ø, som var omringet af vand. En masse træer skjulte guldporten. ”På den anden side af porten finder du lykken,” lød en stemme. ”Find nøglen, find nøglen.”
Med et sæt vågnede pigen igen. Det var godt nok en underlig drøm, tænkte hun. Hun rejste sig op og kiggede sig omkring. Luften var dækket af en tung tåge. Pigen var stadig sulten efter det lille æble. Man kunne skimte hendes ribben gennem hendes tynde, slidte bluse. Hun skulle ned på markedet igen for at skaffe penge til føden.
Det er gratis at oprette en konto