'Ringen' af Karen Blixen: analyse og fortolkning

Skrevet af: Karen Blixen skrevet i 1960 (Taget ud fra novellesamlingen Skæbneanedokter)

I Leif Søndergaards analyse bliver der sat stor fokus på overgangen fra barn til voksen, og de ting som følger med den udvikling. Han skriver, at Konrad og Lovise stadig kun er børn, da de bliver forelsket i hinanden og beslutter sig for at blive gift. De har endnu ikke nået at udforske den voksne verden og aner intet uråd, om hvilke forskelle der kan være. Konrad er født i en dårligt stillet familie, mens Lovise derimod kommer fra en fin rig familie. Med så stor en økonomisk forskel følger ofte en del sociale problemer, da familiedannelse betyder langt mere end ægte kærlighed. Denne problematik der her ses i ”Ringen”, er typisk for folkeeventyr. Leif Søndergaard mener ikke, at Lovise er klar til at komme i et fast forhold og gifte sig, da hun hverken psykisk eller seksuelt er klar til at fungere som kvinde, hustru og mor. Derfor søger hun tilbage til hendes trykke og stabile rammer fra barndommen gennem leg. I forholdet påtager Konrad sig rollen som Lovises far og er med til at fastholde Lovise i hendes barndom. Konrad er en mand på et socialt og arbejdsmæssigt plan og forstår derfor ikke de følelser, Lovise går rundt med, og er i lige så lille grad parat til det efterfølgende voksenliv. Både Konrad og Lovise er midt i udviklingen men står på hver sit trin, og problemerne opstår, da Konrad ikke er klar til at hjælpe Lovise videre med hendes overgang fra barn til voksen. Lovise må være alene og selv finde den sammenhæng, der kan give hende nogle impulser om livet udenfor ægteskabet. Dette får vi et klart signal om, da hun forlader Konrad og smider hatten på jorden, derved kommer hun let til at fremstå som en skøge. Bevist eller ubevist kommer denne handling til at vise et klart symbol på fremtidig utroskab. Leif Søndergaard sætter en del paralleller fra Rødhætte og over til Ringen, da han gør det klart, at begge fortællinger handler om mødet med seksualiteten. I Ringen, er der en lighed mellem tyven og ulven fra Rødhætte, og her drager han en symbolskladet parallel. Konrad er ikke slev i stand til at tage sig af og forsvare sit hjem og hans angst for fåretyven, viser et klart tegn på, at han er bange for, at nogle skal tage Lovise fra ham. I fortællingen har handlingens steder en stor symbolsk betydning. Skoven, og de mange snoede stier, viser det vilde spil, mens gården symboliserer noget trygt og godt. De bugtede stier kan ligeledes give et tegn til, at nogle dæmoniske kræfter er på spil, og at fåretyven er skovdæmonen. Da Lovise møder fåretyven i skoven, forvandler hun sig fra barn til ung kvinde, og selve mødet er fyldt med seksuelle undertoner. Tyven er på præcis samme stadie i udviklingen som Lovise, og bliver derfor skiftevis både omtalt som mand og dreng i fortællingen. Det viser, at tyven, i modsætning til Konrad, er klar til at blive voksen og tage ansvar for sine handlinger. Hele mødet mellem Lovise og tyven varer kun nogle få linjer. Det er endnu et typisk træk for folkeeventyr, da der sjældent sker noget gennem en lang proces, men hurtigt. Efter mødet er Lovise nået et skridt længere end Konrad og blevet introduceret for voksenlivet. Hun ser ikke længere den vidunderlige mand i Konrad, og idet hun også har ladet vielsesringen ligge i skoven, fortæller os, at hun nok aldrig vil vende tilbage til hendes ægteskab med ham. Vielsesringen er en ubrydelig forening mellem mand og kvinde, og at Lovise vil give den til tyven, har en tydelig karakter af utroskab. Slutningen i ringen er dog stik modsat fra normale folkeeventyr, da de altid ender lykkelig, mens ringen ender forholdsvis ulykkeligt.