Abstrakt u/natur-digt om en altan og dens omgivelser

Lejlighedens altan med udsigt til baggården, d. 8. september 2026

Et værn med håndliste af våd stenMed dråber der rikochetterer mod potterne.Det der gror og grener sig udStagneret og smalt men konstant fratrukket af nysgerrige hænder.Rude med luft og vejret til den ene side.Sol, skyer, vind, regn, hagl, sne.Kunstigt lys og komfort parallelt.Vask, ovn, mad, lyd, trægulv.Årelangt udkig til gården omkredset af bosteder.Tilbagevendt, skiftende og afbrudt.Højlydte stemmer der gik fra hurraer til skældsord.Bolde smadres ned i asfalt og får mit hoved til at dreje.Nætter hvor lyspælen står alene i hjørnet som et fyrtårn i et hav imellem græs og beton.Skyer der bevæger sig så hurtigt at jeg føler mig simuleret.Blade sløret i vinden der ligner pulserende mug.De får en til at samle fødderne sammen.OpNedHovedet imod himmel og fliserBegge retninger ligner endeløse rækker af stenaltanerMin fod rammer en af potteplanterne, måske den tredje til højre, den lillaOg jeg rives ud af detDe hundredvis af helikopterfrø jeg har smidt udover kanten er sikkert kommet tilbage til naturenEller ned i kloakken.Eller spist af dyr.Jeg burde gå ud på altanen oftere.Bevarede fliser, bevarede grene, bevarede kastanjer, bevarede cykler, bevarede skraldespande, bevarede bakker, bevarede friske æbler, bevarede rådne æbler, bevarede luftpumper, bevarede basketbolde, bevarede skure, bevarede låse, bevarede træstumper.