John Fitzgerald Kennedy blev valgt til den amerikanske kongres i 1946 samme år som Richard Nixon, og i 1952 blev han valgt til senatet. I 1954 forsøgte Kennedy uden held at blive opstillet som vicepræsident, men han tabte afstemningen i det demokratiske parti til senater Estes Kafauver fra Tennessee. Han blev genvalgt til senatet i 1958, og i 1960 blev han opstillet som demokraternes præsidentkandidat.
Kennedy var den hidtil yngste, der blev valgt til præsident. Han vandt over Eisenhowers vicepræsident Richard Nixon i en meget tæt valgkamp i 1960.
Han er bl.a. kendt for invasionen i svinebugten og den cubanske missilkrise. Den 25. maj 1961 sagde han desuden, at han ville sætte en mand på månen inden, at årtiet var omme. Det lykkedes i 1969, hvor Apollo 11 landede på månen.
Efter attentatet på Kennedy blev Lyndon B. Johnson taget i ed som den 36. præsident
Kennedys tidligere liv.
Kennedy blev født den 29. maj 1917 som det andet barn af en søskendeflok, der med tiden blev til hele ni børn. Hans mor hed Rose Flitzgerald Kennedy, og hans far hed Joseph P. Kennedy.
Hele livet igennem led John af dårligt helbred og tilbagevendende sygdomme. Derfor troede forældrene ikke, at han ville være i stand til for alvor at opnå noget stort i sit liv. Til gengæld havde faderen store forventninger til sin ældste søn Joseph, opkaldt efter ham selv. Så da Joseph junior faldt i Anden Verdenskrig, punkterede farens forventninger. Derefter blev forhåbningerne i stedet lagt over på den næstældste søns skuldrer. John havde en uddannelse ved Harvard-universitetet. Desuden blev han under Anden Verdenskrig dekoreret for tapperhed, som følge af måden, han udførte sit hverv som chef for en torpedobåd.
Det er gratis at oprette en konto