Alkoholforbrug i Danmark: Hvem drikker og hvorfor?

Det gennemsnitlige ugentlige alkoholforbrug er lavest blandt unge og gamle og størst i aldersgruppen 30 - 60 år. Mænd drikker næsten dobbelt så meget som kvinder. Blandt storforbrugerne er der mange enlige fraskilte mænd og mænd med en belastet barndom. Men kønsforskellene er ved at udjævne sig især i den mere velstillede del af befolkningen. Samfundets bedst stillede med de højeste bruttoindkomster og længste uddannelser drikker dobbelt så meget som gennemsnitsdanskeren. De økonomisk ringest stillede drikker derimod en tredjedel mindre end de øvrige samfundsgrupper. De Radikale vælgere er mest til rødvin, som de drikker dobbelt så meget af, som befolkningen i almindelighed. Når det gælder øl eller spiritus er det Fremskridtspartiets vælgere der topper listen. Lægges både øl, vin og spiritus sammen, placerer konservative vælgere sig i toppen med et ugentligt forbrug på 7,81 genstande. Derefter følger Radikale, SF, Frp., Venstre, Socialdemokratiet, CD og til sidst Kristeligt Folkeparti. Sofavælgerne ligger nogenlunde i midten. Deres smag er først og fremmest øl. Det er ikke så underligt at det netop er de konservative der topper listen over størst alkoholforbrug, man husker jo nok Hans Engells bedrifter. Stort set hele den danske befolkning har et jævnligt forbrug af alkohol, og hovedparten af dem kan sagtens styre deres forbrug. Der er ca. 60 procent af danskerne, som drikker under 1 genstand om dagen. Der er en lille gruppe af befolkningen på ca. 15 procent, som drikker halvdelen af al den alkohol, som drikkes i Danmark. I gruppen af storforbrugere er der overvægt af bl.a. personer, der har en kort skoleuddannelse og manglende erhvervsuddannelse.