1 / 2 sider - klik for at bladre

Jordskælv og satellitovervågning

Det er gratis at oprette en konto

Jordskælv og satellitovervågning er en naturgeografi-opgave fra 2009 til 9. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 2 sider (625 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 28. juli 2010.

Redegørelse for jordskælv, pladetektonik og Richterskalaen. Opgaven beskriver, hvordan jordskælv opstår og måles med seismografer. Den gennemgår også satellitovervågning via GPS, optiske kameraer og radarkameraer, herunder radarinterferometri, som metoder til at forudsige og overvåge jordpladernes bevægelser.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Gennemgående redegørelse for jordskælv, pladetektonik og satellitovervågning. Teksten er velstruktureret og informativ.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • gps
  • jordskælv
  • pladetektonik
  • radarinterferometri
  • radarkameraer
  • richterskalaen
  • satellitovervågning
  • seismograf

Næsten hele jorden er dækket af Lithosfæreplader, bedre kendt som jordplader. Disse plader bevæger sig rundt, og støder engang imellem sammen. Det er dette fænomen, som skaber bjerge. Hvis Lithosfærepladerne bevæger sig på specielle områder, eller på en bestemt måde, kan der opstå jordskælv. F.eks. kan jorden slå store revner, eller der kan komme trappetrin. Trappetrin er når dele af jordoverfladen skyder mange meter op i luften og derved skaber pludselige højdeforskelle. Altså, et visuelt trappetrin.

Man kan sige, at jordskælv breder sig som ringe i vandet. Ringene starter inde ved epicentret (midten af jordskælvet; der hvor der var bevægelse i undergrunden). Fra det punkt breder rystelserne sig som ringe. Disse ringe kan også være yderst hjælpsomme, når man skal forudsige jordskælv. Til dette formål, skal man bruge en seismograf, som er et instrument til måling af bevægelser i jordskorpen og registrering af jordskælv

Man placerer seismografen på et fast underlag, såsom en klippe (da selv et vindpust kan forstyrre det fintfølende instrument) og så måler seismografen jordens rystelser og kan på den måde forudsige og ”beskrive” jordskælv mht. styrke osv., og generelt kan den bare holde øje med jordens aktivitet.

Man måler jordskælv i Richterskalaen. Denne skala kan give et indtryk af, hvor kraftigt jordskælvet egentlig har været. Egentlig er Richterskalaen en matematisk formel for hvor meget en seismograf ville have rystet, hvis den havde stået 100 km fra jordskælvets epicenter. Richterskalaen er logaritmisk anlagt, hvilket vil sige, at et jordskælv på niveau 5, kun har en tiendedel af den energimængde som et niveau 6 jordskælv har.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver