Pladetektonik og jordskælv

Jorden er opbygget af tre koncentriske lag, med forskellig massefylde.

Den inderste del af jorden kaldes for kernen og er kugleformet. Der er næsten 6.400 km ind til kernens centrum fra jordens overflade. Kernen er delt op i to dele, hvori den ene er en indre kerne, som er fast og den anden del er en ydre kerne, og den er flydende. Den består overvejende af rene metaller primært jern (Fe) og Nikkel (Ni)Uden om kernen ligger kappen og den er fast. Grænsen mellem kernen og kappen kan man finde i en dybde på ca. 2900 km under jordoverfladen. Den strækker sig næsten op til overfladen af jorden. Den yderste del af den jord vi går rundt på kaldes for skorpen og den er fast. Den er tynd og består af bjergarter med relativt lav massefylde. Den udgør faktisk kun 1% af jordens samlede volumen.

I 1968 fastsloges tanken om kontinentaldrift af franskmanden F. Placet - siden hen østrigske geolog E. Suess i 1831 - 1914, men den egentlige grundlægger var altså tyskeren Alfred Wegener, han var meteorolog og han fremsatte den officielt i på baggrund af, at Afrikas og Sydamerikas kystlinjer passer godt sammen.

Han pointe var, at der helt oprindelig fandtes et “supercontinent”, som han kaldte “et pangæa” (hele jorden eller hele landet), På et tidspunkt i den sene mesozoiske tid splittedes Pangæa, og de enkelte dele (nutidens verdensdele) bevægede sig langsomt imod deres nuværende positioner. Han havde ikke nogen god forklaring på de kræfter og den dynamik der sker i processen bag kontinenternes bevægelser. Den teori blev latterliggjort og overhovedet ikke accepteret af de fleste geologer der var samtidig med Wegener.Det var først i 1960'erne, at man fandt en god forklaring på Wegeners observationer om kontinentaldrift , og løsningen blev ikke fundet på kontinenterne, men i oceanernes bund. Man blev klar over, at der stadigvæk blev dannet ny oceanskorpe langs vulkanske rygge over dybe brudlinjer i oceanskorpen, hvor magma stiger op fra Jordens kappe. En af de mægtigste af disse rygge, den Midtatlantiske ryg, løber nord­syd gennem Atlanterhavet og gennem Island.